Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dødsstund siger her hendes Heltinde: «Ak
Fortvivlelsen hersker og Lidelsen og Klageraab
strømme ud af alle Skabningens Porer. Bølgerne
vride sig sukkende mod Stranden og Vinden
klynker og græder i Skoven. Alle disse Træer,
der bøie sig og kun løfte sig paany for atter at
falde tilbage under Stormens Pidsk, lide en
frygtelig Marter. Ja der gives et eneste ulykkeligt,
umaadeligt og frygteligt Alvæsen, og den Verden,
vi kjende, kan ikke omslutte det. Det er usynligt
tilstede i Alt og dets Røst fylder Verdensrummet
med en evig Hulken. Det er en Fange
i det umaadelige Rum, det bevæger og tumler sig,
slaaer sit Hoved og sine Skuldre mod Himlens
og Jordens Skranker; men det kan ikke overskride
dem; Alt trykker det, piner, knuser, forbander
og hader det. Hvad er det og hvorfra kommer
det? ..... Andre have kaldt det Prometheus,
atter andre Satan, jeg kalder det Attraa — jeg
Sibyllen, den trøstesløse Sibylle, jeg, de henfarne
Tiders Aand .... jeg den brustne Lyre, det
stumme Instrument, hvis Toner de Nulevende ikke
skulde forstaae, men i hvis Skjød den himmelske
Harmoni er sammentrængt; jeg Dødens Præstinde,
der vel føler, at jeg engang var Pythia, alt
dengang har grædt, alt dengang har talt, men ikke
mere husker det lægende Ord! ... O Sandhed,
Sandhed! for at finde dig er jeg steget ned i
Afgrunde, ned i hvilke et Blik vilde gjøre de
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
