Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samfund. Han gjør sig til af, for sin Del aldrig at
skildre den uregelbundne Elskovslidenskab i et
skjønt eller tillokkende Lys, men altid at lade
den pladske i Dyndet. Han kunde have tilføiet,
at han og hans Efterfølgere af Balzac’s Skole
overhovedet aldrig have nogen høiere Moral behov
end den gjængse eller aabne Udsigt til noget
andet Samfund end det, som bestaaer. De have
underkastet sig en voldsom Selvindskrænkning, idet
de have bundet sig til Skildringen af den af dem
iagttagne ydre Virkelighed med Udelukkelse af
enhversomhelst af denne Skildring uddragen Slutning.
Herpaa beroer det, at ligesaa dristige som
de ere i Udmalingen af Samfundsforhold og
Situationer, som Litteraturen fordum sjeldnere har
vovet at behandle, ligesaa frygtsomme, ja
intetsigende ere de som Tænkere og Moralister. De
søge nødvendigvis bestandig en Styrke i Paavisningen
af deres Overensstemmelse med de gjængse
Moralbegreber; de rose sig af at kalde Last hvad
alle Andre kalde Last og at indgyde Afsky for
Lasten. De ere ikke som hin Synderinde George
Sand. Men hvad det engang er paa Tide at sige,
det er, at netop denne deres «Moralitet» er deres
poetiske Svaghed og netop hin «Immoralitet» den
stærke Side ved George Sands i Skildringen saa
langt abstractere og mere kydske Skrifter. Der
forekommer ikke i den realistiske Skoles tilsyneladende
saa forvovne Bøger nogen Sætning, der i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
