Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forfærdes over hans forskjellige Udseende; han,
hvem hendes Interesse for ham ikke har kunnet
blive en Hemmelighed, spiller kun for hende og
drømmer kun om hende. Saa have de for første
og sidste Gang et Stævnemøde en sildig Aftenstund
efter Theatret, til hvilket Marquisen
indfinder sig mat efter en Aareladning om
Formiddagen, Skuespilleren i sit Theatercostume, som
han ikke har faaet Tid til at skifte, med Scenens
Idealitet over sig endnu, inspireret, forskjønnet,
adlet ved sin Kjærlighed, der hæver ham saa
høit over hans Livs sædvanlige Vilkaar. Hun er
ærbar, han fuld af Ærefrygt; hun er forelsket,
henrevet som hun er i en poetisk Illusion; han elsker
hendes virkelige Væsen, brændende, attraaende, men
ridderligt, og Mødet ender efter en Storm af
gjensidig Lidenskab uden andet Kjærtegn end et Kys,
hun trykker paa hans Pande, mens han knæler.
«Nuvel!» slutter den gamle Marquise sin
Fortælling, «troer De nu paa Dyden i det attende
Aarhundrede?» — «Frue,» svarer hendes Tilhører,
«jeg har ikke ringeste Lyst til at tvivle
om den; imidlertid, hvis jeg var mindre rørt,
vilde jeg maaskee tillade mig den Bemærkning,
at det var meget forstandigt af Dem at lade Dem
aarelade den Formiddag.» — «I plumpe Mænd!»
udbryder Marquisen, «I forstaae dog aldrig noget
af Hjertets Historie.»
George Sand har ikke skrevet noget mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
