Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere hans Rastignac) maalt den vældige
Hovedstad med sine Øine og ligesom æsket den til
Tvekamp, idet han tilbød den det trodsige Væddemaal,
at den skulde blive tvunget til at kjende og
krone hans ubekjendte Navn.
Tragedien opgav han snart; hans Begavelse
var altfor moderne, altfor meget anlagt paa det
Concrete til at kunne affinde sig med det franske
Sørgespils Regler og Abstractioner. Desuden
gjaldt det for den unge Eneboer, der kun paa
Prøve havde faaet Orlov fra Hjemmet, om saa
hurtigt som muligt at sikre sig Uafhængighed.
Han gav sig ind paa et ilfærdigt Romanskriveri.
Endnu havde han vel ikke oplevet noget,
der kunde give hans Frembringelser Lødighed og
Værd, men han havde en livfuld, evigt fødende
Indbildningskraft og havde læst nok til at kunne
give dens Frembringelser en saadan taalelig Form,
som var den sædvanlige for Underholdningsstof.
Allerede i Aaret 1822 udgav han under forskjellige
Pseudonymer ikke mindre end fem saadanne
Romaner, i Aarene 1823—25 følge endnu
flere, som han til Trods for den Selvfølelse, der
ellers var ham naturlig, selv kun betragtede som
Midler til Vinding. Han skriver i 1822 til sin
Søster: «Jeg sendte dig ikke «Birague», fordi
den er et sandt litterært Svineri ... i «Jean
Louis» vil du finde en Art Karakterer, men
Planen er elendig. Disse Bøgers eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
