Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beroede paa, at hans Fantasies ustandsede Drift
til Fremstilling ikke understøttedes af nogen
medfødt eller tidligt erhvervet stilistisk Færdighed.
Han var ikke de samtidige Digtere jævnbyrdig i
Herredømmet over Formen. Han formaaede aldrig
at skrive et velklingende Digt (de, der findes i
hans Romaner, ere forfattede af andre, Fru de
Girardin, Théophile Gautier, Charles de Bernard,
Lasailly), og ingen anden end han selv var Ophav til
hint meget spottede, hiatrige Vers, med hvilket hans
Louis Lambert indleder sit Heltedigt om Inkaerne:
O Inca! ô roi infortuné et malheureux!
Han, som skrev og forkastede saa mange
pseudonyme Romaner før han naaede til en Stil,
bestod den mest haardnakkede Kamp for at faae
den franske Prosa i sin Magt, og det var en af
hans Livs Sorger, at de unge Romantikere, der
fulgte Victor Hugo, længe ikke toge ham for
fulde som Kunstner. Den fintfølende, beundrende
Gautier var den eneste, der kom ham imøde med
redebon Anerkjendelse; men intet lignede Balzac’s
Forbauselse, naar han saa den unge Gautier
uden Forberedelse eller Anstrengelse og uden at
rette det mindste skrive en eller anden fra Formens
og Indholdets Side lige ulastelig Artikel paa
Randen af en Pult hos en Bogtrykker; han troede
længe, at der stak noget under, at Gautier havde
haft sin Feuilleton færdig i Hovedet, indtil han
forstod, at der med Hensyn til Sprogbehandling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
