Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XIII. Balzac
- XIV. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
thi det gjælder altid for raat at sige det, som alle
mene eller tænke, og som man derfor hidtil var
enig om at skjule eller bortly ve, frem foralt i
en Kunst, der ofte nok er bleven opfattet som den
skjønne Løgns.
XIV.
Dog Balzac var endnu ung; ogsaa hans, saa
tidligt vintervante Digtersjæl havde sit Foraar;
ogsaa han følte Kald til at gjøre Kjærligheden
og Kvinden til Midtpunktet i en Række Romaner.
Han behandlede det gamle Thema med en
Oprindelighed, der lod det klinge helt nyt, og de
Fortællinger, i hvilke han med størst Held
varierede det, danne iblandt hans Værker en
Gruppe for sig.
Det var ikke Skjønheden, mindst den plastiske
Skjønhed, som han hyldede hos Kvinden. Han
følte overhovedet ikke Skjønheden mest levende
gjennem Kunsten som Medium. Allerede herved
adskiller han sig fra et ikke ringe Antal af sine
Samtidige. En stor Del af den romantiske
Digtning saavel i Frankrig som i Tydskland og Norden
var jo Poesi om Kunst. En i den Grad
kunstelskende Digter som Gautier (der snart blev Chef
for en hel Skole) hindredes f. Ex. ved sin Kjærlighed
til Kunsten i Opfattelsen af Virkeligheden.
Han har selv fortalt, hvor skuffet han følte sig,
da han første Gang i Rioult’s Atelier skulde male
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0255.html
