Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fornemme Elegance og friere, muntrere Tone.
Restaurationstiden havde endnu været aristokratisk,
og Balzac der selv, om end med Urette, regnede
sig til Adelen, nærede en ikke ringe Respekt for
Aristokratiet; den adeligt fødte og opdragne,
smukke Kvinde, syntes ham Menneskehedens
Blomst. Vel tilhører han den Slægt, der
sværmede for Napoleon; dette Navn forekommer paa
hver tiende Side i hans Romaner, og han drømte
(som Victor Hugo) om i Literaturen at kappes
med Keiserens Verdensherredømme; han havde
endog i sit Arbeidsværelse en Statuette af
Napoleon staaende, paa hvis Kaardeskede han havde
skrevet: «Hvad han har tilkjæmpet sig med
Sværdet, vil jeg erobre med Pennen»; men med
alle sine Drømme, sine Svagheder, sine forfængelige
og forfinede Tilbøieligheder tilhørte han det
legitime Kongedømme, hvis Tid desuden faldt
sammen med hans Ungdom og derfor blev
omfattet med varmere Følelser. I de forgyldte
Statskarossers og de gammelfranske Traditioners
Tid havde, i Ly af den herskende Klerikalisme
og Letfærdighed, i de høiere Kredse frie
Synsmaader og humane Sæder kunnet trives; de
forsvandt med Pengepungens Tronbestigelse. Det
Selskabsliv, der havde gjort den gode Tones
Hovedstad saa navnkundig, døde hen. Intet
Under altsaa, at Balzac maler de skjønne
Synderinder fra Faubourg St. Germain med nænsom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
