Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Laster. Han viser, hvorledes den som
latterlig spottede Drift til at ophobe Penge,
lidt efter lidt dræber alle menneskelige Følelser,
for frygtelig og tyrannisk at løfte sit Medusahoved
op over den Gjerriges Omgivelser, og han
bringer os tillige den Gjerrige menneskeligt
nærmere. For ham er den Havesyge ikke en
Komoediespidsborger, men en magtelskende Monoman,
en forhærdet Sværmer, en Poet der ved Synet af
Guldet svælger i mættet Begjær og dog i vilde
Drømme. Den Gjerrige er sig kun mere intensivt
end alle andre den Sandhed bevidst, at Guldet
repræsenterer alle menneskelige Kræfter og Glæder.
I en saadan Charakterskildring viser sig allerede
Balzac’s Styrke, som er den, uden at opsøge
store, pralende Æmner, at frembringe en stor
Virkning med det Smaa, det af andre Oversete
og Ringeagtede. Symbolsk opfattet er «Eugénie
Grandet’s» Horizont ikke snever; men den var
det i Forhold til Balzac’s særegne Anlæg.
I «Père Goriot» udvider Livsbilledet sig.
Ikke en afsides Provindskrog, men det uhyre
Paris bliver her studeret, ja som et Panorama
rullet ud for Øiet, og Intet er mere her, som i
«La Peau de Chagrin», almindeligt og abstract;
enhver Samfundsklasse og enhver Skikkelse
indenfor den er udstyret med egne Træk. Jeg nævnte
«Kong Lear», men de to koldhjærtede Døtres
Forhold til Faderen udgjør, saa dybt det end er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
