Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
linde mig feig eller utaknemmelig.» Rastignac’s
Øine aabne sig, han seer Omgivelsernes hele
Skinvæsen, seer, hvorledes Sæderne og Lovene kun
ere Skjærmbrædter, bag hvilke Frækheden handler
frit. Overalt, overalt kun Skinværdighed,
Skinvenskab, Skinkjærlighed, Skingodhed, Skinhellighed,
Skinægteskaber. Med sjælden Magt har Balzac
fastholdt det Øieblik i Ynglingens Liv, hvor, som
jeg engang har udtrykt det, lians Hjerte svulmer
og bliver underlig tungt og det er ham, naar han
seer sig omkring, som havde han en Brønd fuld
af Foragt i sin venstreSide: »Medens han klædte
sig paa, hengav han sig til de tungsindigste og
modløseste Overveielser. Han saa Samfundet for
sig som et Ocean af Skarn, i hvilket den, der
blot satte Foden ud deri, maatte synke indtil
Halsen. Der begaaes kun smaalige Forbrydelser
i det gode Selskab, sagde han til sig selv. Vautrin
er større.? Saa, tilsidst, efter at han har maalt
dette Helvedes Omfang, indretter han sig husligt
og hyggeligt deri og forbereder sig til at stige
til Samfundets Spidser, til den Ministerpost, som
hvis Indehaver vi i senere Romaner træffe ham
igjen.
Næsten alle Balzacs Fortrin ere komne ham
til Gode i dette stort anlagte Værk. Hans næsten
animalske Livlighed, hans uudtømmelige, skjærende
Suada stemmer vidunderligt overens med den
Ud-tryksmaade, der er den naturlige for det hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
