Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
op, absolut vil benytte den længe ønskede
Indbydelse til Ballet hos Fru Beauséant — dette Bal
til hvilket Hiele Paris» kun styrter hen for med
grusom Nysgjerrighed i Værtindens Miner at
ud-speide Kvalen over hendes Elskers Forlovelse, der
først samme Morgen er bleven hende meddelt.
Vi følge Delphine som hun i sin Ekvipage
ved Rastignac’s Side kjører til Ballet. Den unge
Mand, der godt føler, at hun var i Stand til at
gaae over sin Faders Lig for at vise sig paa
dette Bal, men som hverken har Kraft til at
’ bryde med hende eller Mod til at mishage hende
ved Bebreidelser, kan dog ikke lade være at
skildre hende Faderens sørgelige Tilstand med et
Par Ord. Taarerne komme hende i Øinene. «Jeg
bliver styg af Graad,» tænker hun, og hendes
Ørne blive tørre. — «Jeg vil pleie min Fader i
Morgen, jeg vil ikke vige fra hans Hovedgjærde,»
siger hun. Og hun mener, hvad hun siger. Hun
er ikke ond, neppe engang slet, men hun er et
levende Billede af Samfunds-Disharmonierne, uadelig
født, adelig gift, rig og berøvet al Raadighed over
sin Formue ved et usselt Ægteskab, nydelsessyg,
tom og ærgjerrig. Balzac’s digteriske Kraft var
ikke tilstrækkelig til at fremstille en Cordelia i
Shakspeare’sk Simpelhed og Renhed, thi det Ædles
Himmelkreds er ikke hans; men han har forstaaet
at forme en Regan og en Goneril menneskeligere
og sandere end den store Britte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
