Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har søgt at varme mig, skjønt der ligger Gløder
nedenunder og det ryger overalt, saa slaaer dog
tilsidst Flammen i et Nu sammen over det Hele.»
Hos Balzac er Bøgen og Kvalmen endnu at spore
i de beskrivende Partier af hans Værk. men
Flammen udebliver aldrig.
Thi han var ikke blot en Iagttager, men en
Seer. Naar han om Natten mellem 11 og 12
mødte en Arbeider og hans Kone, der gik hjem
fra Theatret, saa kunde han følge dem Gade op
og Gade ned lige til det Hus paa den anden
Side af de ydre Boulevarder, som de beboede.
Han hørte dem udvexle deres Tanker først om
Stykket, de havde seet, saa om deres private
Anliggender, medens Moderen trak sit Barn efter
sig ved Haanden. De talte om de Penge, de
næste Dag skulde have betalt, og gav dem i
Tanken ud igjen paa tyve Maader, disputerede
derom og røbede under Skjænderiet deres
Cha-rakter — og Balzac hørte saa indtrængende paa
deres Klager over Vinterens Længde og
Kartoflernes Pris og Tørvenes Stigen, at han tilsidst
levede med i deres Liv og, som det hedder i hans
«Facino Gane», «følte deres Pjalter paa sin Ryg
og gik med sine Fødder i deres saaleløse Støvlers.
Deres Ønsker, deres Fornødenheder gik over i
hans Sjæl og han gik som i en vaagen Drøm. I
denne Sindets Bus aflagde han alle sine Vaner og
blev en anden end sig selv, blev sin Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
