Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den tvang- ham til uophørligt at holde sig i
Udførelsens Stemning, i Vanen til at frembringe,
uden hvilken Inspirationen saa hurtig forflygtiges.
Naar han i sin Roman «Cousine Bette« med
Henblik paa den geniale Billedhugger Wenceslas
Steinbock’s Dovenskab citerer dette Ord af <>eu
stor Digter»: «Jeg sætter mig til mit Arbeid
med Fortvivlelse og forlader det med Sorg», saa
er dette øiensynlig kun en quasi-beskeden Form
for Selvciteren. Og han tilføier: »Dersom
Kunstneren ikke uden Betænkning styrter sig ned i sit
Værk som Curtius sprang ned i Afgrunden, som
Soldaten styrter sig ind i den fjendtlige Skandse,
og dersom han ikke arbeider i dette Krater som
en Minearbeider, over hvem Jorden er styrtet
sammen; dersom han giver sig til at betragte
Vanskelighederne istedenfor at overvinde dem en
for en ... . saa bliver han Vidne til sit
Talents Selvmord*. Den Productionsmaade, som
han skildrer, er hans egen, men er ikke den
eneste, ikke en Gang den liøieste. Roligere,
mindre moderne Kunstnere, have forstaaet at
holde Hovedet frit og Øinene uomtaagede oppe
over Arbeidets sydende Krater. De have derved
bevaret en sikker Dømmekraft, der har hindret
dem i nogensinde at virke stofagtigt og
kjedsom-meligt som Forfatteren til »Le curé du village»
og «Le médecin de campagne». Men, det
for-staaer sig, en vis dunkel Gløden, noget Gribende
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
