Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Balzac selv havde været fast Medarbeider, men
som efter at han havde vundet en Proces imod
det naturligvis lod ham behandle som fredløs.
Kritiken er ondskabsfuld, smaalig, vittig, og har
ikke overlevet Romanen, som den ønskede at
si aa ihjel.
En ganske ung, fattig Provindspoet, smuk
som en Gud, en svag Charakter og et halvt Talent
bliver af Departementets Muse, en elegant og
fornem Blaastrøinpe, taget med til Paris. Et
Kjærlighedsforhold imellem dem stod i Begreb
* med at blive beseglet ved et fælles Ophold i
Paris, da Damen pludselig, efter at være optagen
som jævnbyrdig i den store Pariserverden, seer sig
selv og sin Ridder med helt nye Gine. Kulde
og Brud fra hendes Side; Lucian bliver
over-straalet af en halvtredsindstyveaarig Dandy. Vi
opleve nu en ny Variation af Provindsboerens
Opdragelse til Pariser. Det har været Lucians
Hensigt at debutere som Digter; han har skrevet
en Roman i Walter Scotts Manér og et Bind
Digte, og han har gjort Bekjendtskab med en
lille Kreds af stolte og fattige Studerende,
Elite-Aander, hvem Frankrigs Fremtid tilhører. Men
Fattigdommens, Resignationens, de anstrængende
Studiers og ideelle Forhaabningers Maaneder blive
ham for lange, han længes efter øieblikkelige
Nydelser, efter Døgnets Ry, efter Hævn over alle
dem, der have jrdmyget ham, da han endnu var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
