Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anlagte Romandigter beraabte sig paa den hvide
Fanes Dogmatikere, Joseph de Maistre ogBonald;
lidt efter lidt saa man, at han var fuldstændigt
uklar.
Hans Væsens stærke Sandselighed og hans
Fantasis tøilesløse Kraft førte ham til Mystik
i Videnskaben som i Religionen. Den dyriske
Magnetisme, der omtrent fra 1820 af spiller saa
stor en Rolle i Litteraturen, var som
Forklaringsgrund til hvad der gik for sig i Sjælene
Gjen-stand for hans særlige Forkj ær lighed. I «La
Peau de Chagrin», «Séraphita», »Louis Lambert»
defineres Villien som en Kraft lig Dampen, som
«et Fluidum, der efter eget Tykke kan ændre Alt,
endog Naturens absolute Love». Balzac var til
Trods for sin Aands moderne Charakter,
Romantiker nok til at tro paa Clairvoyance og til
overhovedet at helde til «de hemmelige Videnskaber».
Det er kun billigt at tilføie, at han omvendt
trods det Præg, han modtog af Romantikens
Tidsalder — som Victor Hugo sagde det ved hans
Grav — «hvad enten han vidste og vilde det
eller ei, hørte til de revolutionære Skribenters
stærke Race.»
Han var af Natur og Opdragelse anvist paa
at forstaae Livets Fylde og i denne Forstaaen
nyde den. Men allerede som ung indviet i
Samfundsfordærvelsen, saa han sig forskrækket og
ordenskjær om efter Tøile og Bidsel for den for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
