Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og tilbagetrukken som Balzac’s var larmende og
pladsoptagende. Af de Samtidige ydede mærkeligt
nok kun Balzac ham en fuld og ubeskaaren
Auer-kjendelse. Det er Henri Beyle. Nutildags staaer
for den yngre Slægt i Frankrig Beyle og Balzac
som et hinanden supplerende Par lige saa fuldt
som Lamartine og Victor Hugo. Sammenstillingen
af de to Skribenter kan forsaavidt synes
besynderlig som den ene har skrevet en hundrede
Romaner, den anden nogle faa og kun to større;
men disse sidste Bøgers Kvalitet er saa
overordentlig, at den sætter deres Forfatter i lige
Rang med Ophavsmanden til den moderne Roman,
og blandt Beyle’s øvrige (biografiske, theoretiske,
kritiske, reisebeskrivende) Skrifter — han har i
Alt efterladt en Snes Bind — er der enkelte,
som have udøvet en ligesaa stor litterær
Indflydelse som hans digteriske Production.
Til Balzac forholder Beyle sig som en
reflec-terende Aand forholder sig til en iagttagende,
som en Tænker i Kunsten forholder sig til en
Seer. Vi see Balzac’s Personer ind i Hjertet,
ind i den «Lidenskabens dunkle Purpurmølle»,
der er Drivkraften i dem; Beyle’s Personer styres
ud fra Hovedet, «det aabne Lys- og Lyd-Rum»*);
det ligger i at Beyle selv var en Logiker, som
Balzac en sprudlende rig, animalsk Natur. Til
19*
*) To Udtryk af Gottfried Keller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
