Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det vil sige det Persoulige og Hensynsløse,
det i dybere Forstand Geniale, der drog liara
til Kvinden og bragte ham til at elske heftigere
og ømmere end Andre, røber sig i den
lidenskabelige Kjærlighed til Musiken og den
bildende Kunst, der gjorde ham til Enthousiast,
Dilettant, Cicerone og Biograf. Han elskede
Cimarosa og Correggio, Ariosto og Byron som
man elsker en Kvinde. Man studere f. Ex.
hans Forhold til Byron. Overfor Verden
bedømmer han ham strengt og koldt; i sit
personlige Samkvem med Byron optraadte han med
Stolthed, disputerede med ham om Napoleon
o. s. v.; han lod endog det mest indtagende Brev
fra Byron, som denne sendte ham syv Aar
efter deres Sammentræf, ubesvaret, fordi det
(i sit Forsvar for Walter Scott) syntes ham
at liave et Glimt af Hykleri. Men man læse,
i hvilke Udtryk han, hvor han intet Baand
lægger paa sig, skildrer sine Følelser ved det
første Møde med Byron: «.Teg var dengang
forelsket i «Lara». Fra det andet Øiekast af
saa jeg ikke mere Lord Byron som han
virkeligt var, men som det syntes mig, at «Lara»s
Forfatter maatte være. Da Samtalen i Logen
var ved at gaae istaa, søgte Hr. de Bréme at
faae mig til at tale; men det var mig rent
umuligt, jeg var altfor fuld af Frygtsomhed og
Ømhed. Hvis jeg havde vovet, havde jeg kysset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
