Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det dybest liggende Træk hos Beyle’s
Hovedpersoner, der alle, maalte med den gjængse Morals
Maalestok, ere i høieste Grad samvittighedsløse
og usædelige, er det, at de selv indenfra have
skabt sig en Moral. Det er det, som alle
Mennesker burde kunne g.jøre, men som kun de mest
udviklede Mennesker naae til, og herpaa beroer
deres mærkværdige Overlegenhed over andre
Personligheder, som vi have truffet i Bøger eller i
Livet. De holde sig et idealt Forbillede, som de
have dannet sig, uafbrudt for Øie, stræbe at
forme sig derefter og slaae sig ikke til Bo før
de have tilkjæmpet sig Selvagtelse. Derfor kan
Julien, der henrettes for at have begaaet et
afskyeligt Mordattentat paa en forsvarsløs Kvinde,
endnu i sin Dødsstund trøste sig med, at han
ikke har levet isoleret paa Jorden, han har levet
med «Pligtens» Idee for Øie. Det er tydeligt
nok at Beyle har taget det Charaktertræk, med
hvilket han saaledes har udrustet sine Helte, fra
sit eget Væsen. I et af hans Breve fra 1822,
i hvilket han udvikler, at de store Hoteller ere
ham forhadte paa Grund af den Uartighed, man
der viser de Beisende. hedder det f. Ex.: «En Dag,
hvor jeg bliver vred, er tabt for mig, men
saa-snart jeg seer at man begaaer en Uforskammenhed
imod mig, indbilder jeg mig, at man vil foragte
mig, ifald jeg ikke gjør mig vred.» Det er
nøi-agtigt den Maade, paa hvilken Julien og Fabrice
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
