Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingen Romandigter har nogensinde som Beyle
fremstilt Forestillingernes og de af dem fremkaldte
Sindsbevægelsers indre Kampe. Hos ham seer
man som gjennem et Forstørrelsesglas eller som
paa et Præparat, hvor de fineste Aarer ved
Ind-sprøitning af Farvestof ere gjorte tydelige,
Vexel-og Styrkeforholdene mellem Lykkes- og
Ulykkesfølelserne hos Mennesker, der lide og handle.
Mosca har modtaget et anonymt Brev, der
fortæller ham, at hans Elskede har en Anden kjær.
Meddelelsen, for hvis Rigtighed Meget taler,
ned-slaaer ham først aldeles. Saa begynder han
uvil-kaarligt som forstandig Mand og som Diplomat
at gruble over, fra hvem Brevet vel kan stamme.
Han udfinder, at Fyrsten maa være dets Forfatter.
«Da denne Opgave var løst, blev den lille
Glæde, som Fornøielsen ved den
øiensynlig rigtige Gjætning medførte, snart
udslettet ved det smertelige indre Syn af hans
Med-beilers ungdomsfriske Skikkelse, der paany vendte
tilbage.» Beyle har ikke forsømt at notere den
flygtige Tilfredsstillelse ved Opdagelsen, som et
Øieblik afbryder Skinsygens Kvaler. — Kun faa
Dage skille Julien fra den Dag, hvor han skal
bestige Skafottet. Han seer imidlertid i sit
Fængsel hyppigt sin Elskede, fra hvem han i
Aariuger har været adskilt, og lever i siu
Kjær-liglied næsten uden nogensinde at tænke paa det
Forestaaende: «Ved en underlig Virkning af denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
