Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mægtigt Fortrin: den er besjælet af en sand
horror vacui; den er præget af en saadan Rædsel for
det Tomme og det Vage, at der neppe gives nogen
saa indholdsrig og kjærnefuld Fremstilling som
hans.
Beyle pleiede at sige, at kun Pedanter og
Præster snakke om Døden ; han frygtede den ikke,
men han betragtede den som en hæslig og
sørgelig Ting, om hvilken det sømmede sig bedst at
tale saa lidt som muligt. Da han i Aaret 1842
ramtes af den Død, han havde ønsket sig, en
pludselig og uventet, var hans Navn næsten
ube-kjendt for Publicum. Der var kun tre Personer
tilstede ved hans Begravelse og Ingen af dem
sagde et Ord; hvad der blev skrevet om ham i
Pressen var, skjøndt velment, lutter Vidnesbyrd
om, hvor lidet forstaaet han var blevet af dem,
som paaskjønnede ham mest. Men siden da har
hans Ry været i bestandig Stigen. Man begyndte
med at betragte ham som en Særling, som en
mere eller mindre affekteret Original; man var
senere, selv naar man indrømmede ham store
Aandsgaver, tilbøielig til at ansee ham for en isoleret
somhed ikke engang er logisk rigtig. Saa følger
umiddelbart derpaa denne ved sit Dybsind og sit Vid lige
overraskende Sætning: „Dans les hautes classes de la
sociélé de Paris, ou Mathilde avait vécu, la passion ne
peut que bien rarement se dépouiller de prudence, et
c’est du cinquiéme étage qu’on se jette par la fenétre“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
