Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Beyle og Mérimée - XXIII. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betegner Mérimée altsaa et Fremskridt ud over
Beyle. Han er en snevrere og fattigere Aand,
men en, hvis Indhold var bragt i en ganske anden
Orden, og som var Herre over en usleben
kunstnerisk Form.
XXIII.
Mérimée’s Udgangspunkt som Dramatiker og
Novellist er et literært polemisk. Skjøndt han er
anlagt til Iagttager, forfølger han ikke — som
Balzac f. Ex. — det Maal, at fremstille deu
Verden, han seer om sig, i dens Bredde; han har
ikke den Ærgjerrighed, at man skal kunne studere
hans Tids Cultur og Følelser i hans Værker; han
vil trodse en herskende Smag hos sine
Landsmænd, vil drille eller oprøre dem og vælger i
denne Hensigt med Forkjærlighed Stoffer, som
ligge det moderne dannede Samfund fjernt.
Det var naturligt, at lians Uvillie først vendte
sig mod den litterære Sentimentalitet. Den sky
og stolte Yngling var gjennemtrængt af den Tanke,
at en Forfatter har den Pligt at meddele
Publi-cum sine Ideer, men skylder sin Værdighed som
Mand at beholde sine Følelser for sig selv. Men
med denne Tanke stod han i Datidens franske
Litteratur næsten ene. Siden Rousseau, der med
sine Romaner og især med sine «Confessions»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
