Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den spanske Skuespillitteratur ved mange af de
væsentligste Bestemmelser. Langt fra, som
Kappe-og Kaardestykkerne ensformigt at gjentage de
samme Charaktertyper og de samme af Skinsygen
og den pirrelige Æresfølelse fremkaldte Situationer;
langt fra at ligne dem ved en fordomsfuld moralsk
Etiquette, liave de indbyrdes meget forskjellige
Dramer, hvoraf dette Tlieater bestaaer, skarpt og
individuelt charakteriserede Figurer. Istedenfor at
vise overmenneskelig Selvbeherskelse og Resignation,
rives Personerne blindt med af deres Lidenskaber
og Drifter. Endnu mindre Lighed have disse
Skuespil med den store Gruppe af fantastiske og
romantiske Eventyrdramer med eller uden katholsk
Be-aandelse, i hvilke Calderons Poesi naar sin hoieste
Giands og sine mest brogede Farver. Det er
kun med enkelte tunge spanske Dramer som
Calderons «E1 alcalde de Zalamea», «Las tres
justicias in una», «E1 medico de su lionra», <Æ1
pintor de su deshonra» eller Moretos «E1 valiente
justiciero», at enkelte iblandt dem, f. Ex. «Ines
Mendo», stemme overens i Grundtonen. I
Gjen-uemsnit er Bogen kun tilsyneladende alvorlig.
Den er fri, kaad, dristig, overmodig og gjennem
den spanske Skuespillerinde-Habit stikker ægte
fransk Letsind og Satire igjennem. Den sætter,
som det hedder i Fortalen til «En Kvinde er en
Djævel», adskillige Personer i Scene, som vore
Ammer og Barnepiger have lært os at betragte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
