Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over disse Stykker og denne Manér, er en Passus
i Alfred de Mussets »Lettres de Dupuis et
Coto-net» : »Og saa har vi Spanien med sine
Castilianere, der skjære Halsen over paa hverandre, som
man drikker et Gflas Vand, og med sine
Andalusier-inder, der hurtigere endnu indlade sig paa en
mindre affolkende Idræt, med sine Tyre,
Toreadorer, Matadorer o. s. v.»
Den unge romantiske Skoles Spanien,» til
hvilket Musset med sin Andalusierinde fra
Barcelona, som man kan kjende paa det blege Ansigt
og den brune Hals, selv har givet Bidrag, var i
Virkeligheden ikke blot hos Mérimée saa
varmblodigt og lmrtigtleveude. Men Ingen havde den
Morskab af det som han. Og til denne hans
Ungdoms-Manér er det, at de Stoffer, han i sin
Alderdom vælger, fuldstændigt svare.
Hans sidste Novelle «Lokis» er Historien om
en ung lithauisk Greve, der i Kraft af en
hemmelighedsfuld Afstamning af og til sporer et
Rovdyrs Instincter i sig, og som i Brudenatten bliver
vanvittig og bider Halsen over paa sin Brud.
Hans Charakter er skildret med fin Kunst,
Galskabens Udvikling er anskueliggjort med et Par
lette Træk, og det har øiensynlig været en
særegen Fornøielse for Mérimée at tegne den unge
Greves Skikkelse i dens hele Vildhed som
Side-stjLke til en uendelig brav og tam tj’dsk
Professor (Tydskeren i de franske Bøger før 1870), der
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
