Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samfundsforholdene, og naar de ligge under, af
Samfundsforholdene stemples som forbryderiske.
Derfor var ogsaa den nyere russiske Litteratur ham
saa kjær; thi det er netop Gjenstande, der ere
beslægtede med hans egne Æmner, som behandles
i de Digtninge af Puschkin, han har oversat,
«Spar-Dame» og «Zigeunerne».
Der findes hos Mérimée to Eiendommeligheder,
som gjøre ham utilbøielig til at opfatte de skarpe
Katastrofer i Menneskelivet som tragiske
Katastrofer, den ene er en vis Frygt for at selve den
Skarphed, som han elsker, skal tabe sin Braad
ved Indførelsen af et forsonende Element, den
anden er hans Vantro overfor et større
sammenfattende Hele, der kunde optage det enkelte
Tilfælde i sig. Naar han stundom alligevel virker
ægte tragisk, saa er det mod hans Hensigt ved
det modnere og dybere Studium af Charakteren og
ved hans med den større Livserfaring stigende
Interesse for de Tilfælde, i hvilke der viser sig en
nødvendig Sammenhæng mellem Charakter og
Skjæbne. Naar i hans Roman fra Karl den 9des
Tid den ene Broder falder for den andens Haand,
saa har her den Symbolerne med sin Spot
forfølgende Digter ligesom mod sin Villie samlet
Religions- og Borgerkrigens hele Taabelighed og
Rædsel i et stort tragisk Symbol. Naar i hans
Novelle &La partie de trictrac» den stakkels Officiel*,
der en eneste Gang har spillet falsk, bliver saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
