Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kere, der forherligede «Agamemnons aldrig
uddøende Familie». Ikke med Urette har man
sammenlignet Colomba med Elektra. Som Elektra gaaer
hun helt op i Tanken paa sin Faders uhævnede Død,
som Elektra opflammer hun sin Broder til
Blodhævn og endnu mindre end den sofoklæiske unge
Pige er hun en abstract Tragoedie-Heltinde; thi
hun bevæger sig elskværdigt og naivt i sit
Pand-ser af frygtelige Fordomme. Hun er paa en Gang
blodtørstig og barnlig, haardhjertet og pigeagtig;
en umild Gratie er Grundtrækket i hendes Væsen.
Det er nutildags en let Sag at see, hvor meget
nærmere denne naturkraftige Datter af et lille,
sydlandsk Øfolk staaer de gammelgræske
Kvindeskikkelser end alle hine paa Kothurner gaaende
Theaterprindsesser, der paa de franske Scener lød
Navnene Elektra, Antigone eller Ifigenia.
Nærmest er hun dog maaske i Slægt med de hedenske
Døtre af en langtborte liggende nordisk 0, med
Kvindeskikkelserne i de islandske Sagaer, der med
en saa lidenskabelig Haardnakkethed ruge over
Familiehadet og regelmæssigt drive Mændene, der
holde igjen, ind i Blodhævnen. I denne «Colomba»,
Mérimées berømteste Frembringelse, feirer den
romantiske «Localfarve» sin mest afgjorte Triumf.
Fortællingen har den mest uforfalskede Aroma af
Bonapartes Fødeø og der gaaer et Pust af
corsi-cansk Aand igjennem den. Som et Bevis for den
Troskab, hvormed de corsieanske Sæder ere gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
