Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Mérimée - XXV. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ellers have mange glimrende Fortrin, saa ere de
dog Frugter af et fint og omhyggeligt Studium
og nøie holdte i slaviske Folkevisers Stil. Uden
nogen Selvforringelse («Kleinthuerei» som
Tydskerne kalde det) kan Mérimée nu engang ikke
godt tale om sig selv. Hans Fortaler er, naar
han en sjelden Gang nedlader sig til at sætte sig
i direkte Forhold til Publicum gjennem en Fortale,
af en skjødesløs, ligegyldig Beskedenhed, der endnu
langt mere end den videst drevne Selvfølelse
isolerer den, der benytter den som Form.
XXV.
Hans Væsens Form er den strenge eller
spotske Forbeholdenhed. Den aabenbarer sig
tydeligst i den officielle Del af hans Forfatterskab,
i hans knappe, i Fagord sig bevægende
Monumentbeskrivelser (Notes sur le Midi de la France
o. s. v.). Intet Ord om ham selv, intet Udbrud!
Ikke et eneste Reiseindtryk og ikke een paa
Lægfolk beregnet Vending. Hvilken Spas, saa
grundigt at holde alle dem for Nar, der havde haabet
i Inspektøren over Frankrigs Mindesmærker at
kunne gribe Dilettanten og Novellisten!
Forbeholdenheden træder videre frem i den
Tilbøjelighed til at mystificere, der findes hos det
spanske Theaters og de illyriske Balladers Digter.
Den minder om Beyle, men har en noget forskjellig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
