Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Mérimée og Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pensel end med en Pen; livad han elsker, er
Drapperierne og Belysningen. Hans yppige Stil
er venetiansk; det er lutter Brocade og Fløil,
som han overstrøer med Flitter og Pailletter.
Mérimée"s simple, men til det Yderste elegante
Fremstilling er ensfarvet og mørkladen; han ridser
som med en Radernaal, men hans Stil har en
Egenskab, som ingen nok saa glimrende Sprogvæv
kan overtræffe, den er gjennemsigtig: Skikkelser
og Charakterer sees i deres friske Yildhed som
levende igjennem den. Alle Konturer staae i
trodsig Skarphed som paa et Maleri eller en
Radering af Jacques Callot, om hvis Manér han
minder. En ung mandig Figur hos Callot, der
rask skrider frem med den lange Kaarde i
Læderskeden hængende ved Siden, med en opkrampet
Fjærhat kjækt sat paa Skraa, med den gule
Vaabenfrakke om Livet, med vide Støvler, der
folde sig smukt om den kraftige Læg, og med
blanke Sporer, der klirre under Gangen, og som
med stolt og udfordrende Holdning er Vidne til
en eller anden Voldsdaad, vilde f. Ex. afgive en
udmærket Illustration til «Chronique du regne de
Charles IX».
Mérimée"s Forbeholdenhed og Discretion giver
sig sit sidste Vidnesbyrd i hans Stils
klassisk-elegante Strenghed. Hans Form er lys og glat
som blauktpoleret Jern; ingen Zirater, ingen
Blomst, aldrig et eneste løst Ornament, men hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>