Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Th. Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af al Regularitet og Trivialitet tog Gautier sig
af dem. Hans plastiske og maleriske Sands fandt
ingen Tilfredsstillelse ved Studiet af de værdige
Digtere, der havde siddet og skrevet med
Alonge-parykker paa Hovedet og Manschetter om
Haand-leddene; men det morede ham at opsøge alle hine
glemte og groteske Poeter med deres
ejendommelige Profiler og Grimacer, hos hvem man blandt
talløse Smagløsheder træffer paa talrige
Bizarrerier, originale Glimt, vidfulde og maleriske Vers,
ja paa saa levende og ypperlige større Digte som
. de bedste af Frangois Villon’s og Théophile de
Viau’s. Var deres Muse ingen Skjønhed, saa
gjaldt dog om hende hvad Gautier etsteds har
skrevet om en indtagende Kvinde:
Elle a dans sa laideur piquante
Un grain de sel de cette mer
D’ou jaillit nue et provocante
L’åcre Venus du gouffre arner.
og saadan en stakkels Poet fra det 15de, 16de
eller 17de Aarliundrede, der havde ligget fttld i
Rendestenen eller havde hugget sig gjennem Verden
med sin Kaarde eller havde endt sit Liv som
Ørenring i Galgen, frembød ved sit Lune og sine
Vers for hans Øie en Silhouet, en livfuld og
charakteristisk Profil, som fængslede ham og som
det morede ham at afridse.
Ud af Skolen blev den unge Gautier efter
sit Ønske taget for at indtræde som Elev hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
