Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Sainte-Beuve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunstart den høieste, i hvilken han fuldest kan
lægge sit Væsen for Dagen, og gives der end en
Aandernes Rangforordning, er det høist tvivlsomt,
om der gives en Rangforordning mellem
Kunstarterne, aller tvivlsomst, naar Kunstarten eller
Genren er bleven omdannet af den frembringende
Aand til dennes eiendommelige, næsten personlige
Organ. Saa meget er vist, at i Forstand (ikke
blot i Dømmekraft) stod Sainte-Beuve i
Generationen af 1830 ubetinget høiest. Hans
Eiendom-melighed er denne: Han var en Aand, der forstod
og forklarede et overordentligt Antal andre Aander.
Naar jeg alligevel ikke kan indrømme ham en
Overlegenhed over de øvrige fremragende
Personligheder i Gruppen, saa beroer det paa hans
Evners Begrændsning. Saa vidt hans Blik eud
var, han manglede Totaloverblikket; sjeldent
halen Historiker og Tænker været en mindre
systematisk Aand. Denne Egenskab havde ganske vist
sin gode Side: Friheden for Systematik holdt
ham frisk til det Sidste, gjorde ham det muligt
bestandigt at skyde Ham, saa at han, der i 1827
vakte Goethes Opmærksomhed ved sine første
Artikler i Globe, endnu i 1869 med fuld
For-staaelse, med alsidig Sympathi stod midt i, ja i
Spidsen for den Kreds af yngre Videnskabsmænd
og Kunstnere, der dengang udgjorde Frankrigs
kraftigste Adkomst til europæisk Anseelse. Endnu
i sit sidste Leveaar blev han derfor af alle de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
