Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Sainte-Beuve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Josephe Delorme er paa een Gang’ Filosof og
ulykkelig over sin Vantro, ideal i sine
Forhaab-ninger og sin Stræben og dog forfalden til lave
Udskeielser*). Helteu er lier den almindelige
desperate Yngling fra 1850, men reduceret til
mere borgerlige Proportioner end hos de andre
Digtere; hans Fortvivlelse er mindre storstilet og
mere virkelighedstro. Hans Digte, der formelt
ere mærkværdige ved den Forkjærlighed, de røbe,
før Gjenoplivelsen af Ronsards og Charles af
Orleans’ yndige, gammelfranske Versemaal og for
den af Sainte-Beuve (omtrent som af Wilhelm
Schlegel) yndede Sonetform, ere først og fremmest
interessante ved den Realisme, der allerede her
bryder igjennem hos Forfatteren og som vel nu
og da kan lade sig føre tilbage til en Paavirkning
fra Englænderne af Søskolen, men som dog i
Regelen ved sit dristige Sujetvalg (se f. Ex.
Digtet «Rose») er ganske oprindelig og ganske
fransk. Det ideale Element er i Digtene
repræsenteret ved Forfatterens formelige Henrykkelse
over det «Cénacle» (det vil sige den lille Kreds
af Poeter og Malere) i hvilket han er bleven
indlemmet, og hvis Medlemmer forherliges snart
under et, snart En for En. Hans Ekstase over
Vennerne overstiger alle Grændser. Enkelte af
*) Om Obermann se Emigrantlitteraturen, 2den Udg.
S. 100 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
