Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Sainte-Beuve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvad der udmærker denne Bog. Vil man see nogle
Prøver paa dens skarpe Iagttagelse og sindrige
Reflexion: «Hvor Ungdommen af Naturen er
utaknemmelig! Langt bort kaster den og med en
haanlig Mine Alt, hvad den ikke har givet sig
selv. Den vil have Baand, den selv har knyttet,
Venner for sig alene, Væsener, den selv har valgt;
thi den mener at føle Skatte i sin Sjæl til at
kjøbe Hjerter for, og Strømme i sin Sjæl til at
befrugte dem. Man seer den da give sig hen for
Livet til Venner, den igaar ikke kjendte, og ødsle
Eder for Evigheden paa unge Piger, den neppe har
seet.» — «Hvor de menneskelige
Venskabsforbindelser ere ringe! Hvor de udelukke hinanden!
Hvor de følge paa hinanden og jage hinanden som
Bølger! O Jammer! Dette Hus, hvori Du
kommer Aften og Morgen, der synes Dig som dit
Hjem og bedre end dit Hjem, og for hvilket enhver
tidligere Venlighed ringeagtes, vær sikker paa, at
dette Hus en Dag vil have Uret, det vil blive
undgaaet af Dig som et uhyggeligt Sted, og naar
din Vei tilfældigvis fører Dig nær hen dertil, vil
Du gaae en stor Omvei for ikke at see det. Jo
mere begavet Du er, desto mere vil det være
saaledes.» — Her en kort Sætning, som enhver
sanddru Natur, der har følt den smertelige
Nødvendighed af at fortie Noget, vil forstaae og vil
beundre Kortheden af: «Jeg søgte paa een Gang
at udtrykke, hvad jeg virkelig følte, og at synes
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
