Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Sainte-Beuve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ampére liam i LTAbbaye des Bois, hvor den gamle
Madame Récamier tronede og hvor Chateaubriand
blev dyrket som Afgud. Da det i Anledning af
en Artikel om Ballanche, der syntes at røbe
legi-timistiske Sympathier, kom til Brud mellem
Sainte-Beuve og Carrel, nærmede han sig mere til
La-mennais, der iøvrigt havde søgt ham først. Han
blev snart Lamennais’ Fortrolige og Raadgiver.
Hvad der interesserede ham ved Lamennais, det
var dels den demokratiske Flamme i den store
Præsts Sjæl, dels dennes Grundtanke, at det for
at holde Demokratiets uimodstaaeligt stigende
Strøm indenfor sine Bredder var nødvendigt
overfor dets saa mægtige og indenfor en vis
Begrænds-ning saa sande Princip at hævde et andet endnu
mægtigere Princip, det religiøse, der kunde tale
med Myndighed til Folkene og med ikke mindre
Overlegenhed til deres Konger. Ja Sainte-Beuve
var saa betagen af Lamennais før dennes
afgjø-rende Frafald fra Rom, at han endog i en af sine
Artikler rettede en betinget Bebreidelse mod ham
for dette Frafald; han mente, at Den ikke havde
Ret til at optræde som antipavelig Demagog, der
saa nylig havde kjæmpet for at bøie Aanderne
under den bestaaende Kirkes Tugt.
De tre Aar 1834—37 vare de smerteligst
bevægede i Sainte-Beuves Liv. Hans Forhold til
Madame Hugo løstes i det sidste Aar ved en
pludselig Krise, der samtidigt brød de Baand, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
