Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI. Sainte-Beuve og den moderne Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sysselsatte med at lytte til og forske i enhver
Del af Naturen, i hvilken Verdens Sjæl og Tanke
aabenbarer sig for dem; Mænd, der ere Stoikere
i deres Hjerte, som forsøge at gjøre det Gode og
at tænke saa godt og nøiagtigt de kunne, selv
uden Tiltrækningen af en individuel Belønning i
Fremtiden, tilfredse ved at føle sig i
Overensstemmelse med sig selv og med Verdens
almindelige Harmoni — er det passende, spørger jeg, at
stemple disse Mænd med et hadefuldt Navn, at
fjerne dem paa Grund af dette, eller idetmindste
kun at taale dem, som man naadigt amnesterer
overbeviste Vildfarende og Skyldige, have de ikke
endnu hos os erobret deres Plads og deres Krog
i Solen, have de ikke, o ædle Eklektikere, som
jeg saa gjerne sammenligner med dem, I, hvis
stadige fuldkomne moralske Uegennyttighed og hvis
uforanderlige Sjælehøihed under Guds Gie Verden
kjender, have de ikke Ret til idetmindste at stilles
paa lige Fod med Jer i Kraft af deres Læres Renhed,
deres Hensigters Retsindighed og deres Livs
UskjJ-dighed? Det er dette endelige og det nittende
Aarhundrede værdige Fremskridt, som jeg gad see
fuldbyrdet før min Død.»
Sainte-Beuves Reform af Kritiken var flersidig.
For det Første gav han den Grund under
Fødderne, Historiens og Naturvidenskabens Grund.
Den gamle, saakaldte filosofiske Kritik tog det
litterære Aktstykke som faldet fra Skyerne, be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
