Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI. Sainte-Beuve og den moderne Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
afrive Masker. Paa sin Høide kan Sainte-Beuve
imidlertid siges at ramme Midten. Han uudgaaer
at beundre og forklare Alt ved ædle Motiver, men
han undgaaer ogsaa at opsøge de lave. Han
hverken priser eller sværter Menneskenaturen.
Han kjender den, og han har den ved Omgang
med en Mangfoldighed af Mennesker, ved uafbrudt
kritisk Studium, ved den franske Finhed og ved
den parisiske Forfinelse mangfoldigt skjærpede
Takt til at kjende den igjen. Hvor han staaer
liøiest, kan han ved sin Aands Universalitet minde
om Gfoethe. Man er stundom fristet til at kalde
ham «viis»; og der gives neppe nogen anden
Kritiker, om hvem man kunde fristes til at bruge
dette Ord. Han lader sig aldrig blænde eller
bestemme af de vedtagne Forestillinger, der knytte
sig til et Navn, de være nu ophøiede eller rørende
eller nedsættende, men studerer Forfatterens
Afstamning, Sundhedstilstand, Formuestilstand, hans
oprindelige Forestillingskreds, lians
Udviklingshistorie, opsnapper en Bekjendelse, der
uvilkaar-ligt er undsluppen ham, viser, at den støttes ved
andre Udtalelser, at den belyser og forklarer
Mandens Handlinger; han skildrer ham i hans
ædle og lyse Øieblikke, han overrumplet’ ham i
Negligée, han udforsker i Kraft af sin
mærkværdige «Evne til at finde eu Naal i en Høstak»
hvad den Afdøde gjemte i den skjulteste Krog af
sit Hjerte, veier med en Naturforskers rolige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
