Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI. Sainte-Beuve og den moderne Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
interessanteste og rigeste Materiale, som Historien
overhovedet har at tumle med.
Vi begyndte med at sige, at Sainte-Beuves
kritiske Virksomhed ikke førte ham bort fra
Poesien. Vi kunne nu bestemtere paavise, at
Kritiken, som han i Slutningen af sit Liv, paa
Høiden af sin Udvikling, udøvede den, var traadt
i det nærmeste Slægtskabsforhold til den nyere
Tids Poesi. Thi samtidigt med at Kritiken blev
synthetisk, foretog — ligeledes paa Grund af
Naturvidenskabens gradvise Erobring af det
moderne Aandsliv — Poesien en beslægtet Bevægelse.
Ved Aarhundredets Begyndelse gjaldt Fantasien
som fri Fantasi for den egentlige Digterevne;
Opfindelsesevnen som saadan gjorde Digteren til
Digter; han var ikke bunden til Natur og
Virkelighed, var lige saa hjemme i den overnaturlige
Verden som i den kjendte. I Slægten fra 1830
repræsentere Digtere som Nodier og Alexandre
Dumas hver paa sin Vis denne Synsmaade. Men
efterhaanden som Romantismen udmundede i
Virkelighedssands og Virkelighedsstudium, opgav Poesien
stedse mere sine fantastiske Farter paa kryds og
tværs gjennem Rummet. Den søgte fuldt saa
meget at forstaae som at opfinde, og den nærmede
sig herigjennem Kritiken. Romanen blev
Psycho-logi. Romandigteren og Kritikeren gaae i vore
Dage i deres Skildring ud fra samme
Udgangspunkt: en Tidsalders aandelige Livsluft. I denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
