Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Dramet: Vitet, Dumas, de Vigny, Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at læse de Scener, som fremstille Hertugen af
Guise’s Mord. Sjeldent har en Digter i et
historisk Skuespil vovet i den Grad at skyde al
poetisk Vedtægt til Side. Det er endnu langt
skjønnere og mere virkelighedstro end Delaroche’s
iøvrigt saa fortræffelige Maleri, hvor Henrik d.
3die aabner Døren paa Klem og speider efter sin
store Fjendes Lig paa Gulvet. Vi have hos
Vitet netop seet, hvorledes Kongen Kl. 4 om
Natten i sit Værelse har dyppet sjeldne spanske
Dolke i Vievand og skjælvende, uden at vove
endog at nævne sin Uvens Navn, har fordelt
dem til sine Mignon’er. Vi have oplevet Scenen
i Hertugens Værelse, hvor lians Moder og hans
Elskerinde forgjæves bønfalde ham om at vogte
sit Liv og ikke møde i Raadet næste Morgen.
Nu indfinder han sig der: en uhyggelig Følelse
griber ham, hans Næse springer op at bløde, han
har glemt sit Lommetørklæde og sender En bort
for at hente ham et. De skotske Gardister
spærre af Dumhed hans Bud Passagen for tidligt.
Dog de begribe deres Feil og han faaer
Tørklædet. Men han er urolig, og han, Kjæmpen,
der uden Blegnen har mødt saa mange dragne
Klinger, føler sig ilde, faaer Ondt. Han er
endnu fastende; det vil gaae over. naar han
spiser en Bagatel; han griber til den lille
Bonbonniere han har hængende ved sit Belte; den er
tom. En sendes bort for at hente ham en Smule
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
