Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Dramet: Vitet, Dumas, de Vigny, Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
al dets lidenskabelige Voldsomhed, med dets
ungdommelige Entliousiasme og ridderlige Instincter
op paa Scenen. Antony er en Helt fra 1830
som alle Hugo’s, bredskuldret, løvemanket,
be-geistret og fortvivlet, skabt til at kunne leve
uden Mad og Søvn, altid redebon til at skyde sig
selv eller en Anden en Kugle for Panden. Men
den Furore, som Antony gjorde, beroede paa, at
Dumas — hvad Hugo aldrig vilde eller kunde
gjøre -—- lod Handlingen foregaae 1830 og lod
Helten optræde i den samme sorte Frakke, som
Tilskuerne bar. Romantismen havde paa Scenen
frivilligt indskrænket sig til Middelalderen. Her
stod den som samtidig, som moderne.
I selve Stykket forsvares Stykkets Sag. I
fjerde Akt er en Samtale indlagt, der sigter til
Tidens litterære Kampe, og her siger en af de
Handlende, en Digter, der forsvarer Romantikernes
Tyen tilbage til Middelalderen:
«Det lidenskabelige Drama maa nødvendigvis
optræde som historisk. Thi Historien meddeler
de lidenskabelige Handlinger som Facta. Hvis vi
vilde forsøge midt i vort moderne Samfund at
afsløre det Hjerte, der banker under vor grimme
og keitede sorte Kjole, vilde Ligheden mellem
Helten og Publicum blive altfor stor; Tilskueren,
der fulgte med Udviklingen af en Lidenskab, vilde
raabe Holdt i det Øieblik, den vilde til at
overskride det Punkt, hvor den hos ham vilde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
