Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Den socialpolitiske Ideebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hæder paa det industrielle, videnskabelige og
kunstneriske Omraade. Deres Overdrivelser af
Saint-Simons Doctriner fik saa lidt som Fourier’s
samtidige Utopier nogen Indflydelse paa den
skjonne Litteratur. Den paavirkedes kun af Lærens
oprindelige Grundtanker.
4
Thi snart laa de Saint-Simonistiske Ideer i
Datidens Luft, de svangrede den med deres Spirer,
de trængte ind i Sindene som en Smitte, greb hist
og her et blødt Gemyt og dette bløde Gemyt
omvendte et kraftigt, bemægtigede sig en Kvinde
gjennem en Mand, eller en Mand gjennem en
Kvinde, en Digter gjennem en Præst eller en ung
Polytechniker gjennem en Digter, og de hidkaldte
paa Ideernes Vis beslægtede Ideer, nogle, der
havde sovet siden det forrige Aarlmndredes
Slutning som Louis Blåne"s demokratisk-socialistiske,
andre, fiolosofisk-historisk-lmmanitære, der paa en
Gang mindede om Schelliug og truede Plutokratiet,
som Pierre Leroux’s i hans anden Periode, atter
andre, der som Lammennais’s gjenkaldte de Tanker
og Følelser, med hvilke under Middelalderens
Bondeopstande Præster, der bar Korset foran
Folkehæren, havde henrevet Proletariatet til at
sætte Livet ind.
Lamartine, der under Restaurationen havde
været det conservative Partis ypperste digteriske
Capacitet, begynder allerede i de første Aar af
Trediverne at vakle. Man sporer hans nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
