Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Den socialpolitiske Ideebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« Deres Ideer», siger Lun, «betegnede idetmindste
et stort Fremskridt ud over Restaurationstidens
Liberalisme. De andre Republikanere tænkte
altfor meget paa at styrte Kongedømmet, ikke nok
paa at grundlægge Republiken, Godefroy
Cavaig-nac derimod tænkte paa Folkets Frigjørelse, paa
gratis offentligUndervisning, paa almindelig
Stemmeret, paa progressiv Omændring af
Eiendomsforhol-dene o. s. v.» Horace’s Hjertenskulde og
Bornertlied røber sig blandt Andet ved lians haanligt
affeiende Domme om Saint-Simonismen, der for
ham er blot Charlatanen; han forstaaer Intet af
’ det Værdifulde i dens Opfattelse af Kjønneues
Stilling til hinanden og maa derfor finde sig i
at vises til Rette og det med sikker Overlegenhed
af en ung Syerske, der lever sammen med hans
Ven, en fortræffelig ung Læge, og der betragter
dette deres Samliv som «det i Sandhed religiøse
Ægteskab.»*) — Der er her ganske sikkert rørt
ved langt flere Problemer end Forfatterinden har
kunnet løse, men selve Sysselsættelsen med Tidens
Opgaver og Tanker har givet hendes Roman en
kraftig og tiltrækkende historisk Farve. Det var
jo heller ikke hendes Sag som Romanforfatterinde
at løse sociale Problemer, men at vise hvorledes
de satte Hjerterne og Tankerne i Bevægelse selv
*) Man se Kapitlerne VI, X, XIV, XX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
