Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Den socialpolitiske Ideebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der ligger bagved den hele Bog, lader sig maaske
kortest udtrykke med en Vending, der forekommer
etsteds i Romanen: En Adelsmand, der hylder det
gamle Løsen: Alt for Folket, Intet ved Folket!
fordi Folket selv vilde være paa engang Part og
Dommer, ifald det skulde føre sin egen Sag,
faaer af sin unge Datter Svaret: Og ere vi da
ikke i samme Tilfælde?
Kort efter at have forfattet denne Bog kastede
George Sand sig ind i den praktiske Politik.
Hun havde siden sit Brud med Revne des deux
mondes sammen med Pierre Leroux, Viardot,
La-mennais og den polske Digter Mickiewicz udgivet
«Revue indépendante»; nu grundede hun i 1843
med nogle Venner i hendes Egn det republikanske
Provindsblad «L"éclaireur de Tindre», hvilket
og-saa Lamartine ydede sin Bistand. Heri talte hun
snart Hovedstadsarbeidernes, snart
Landbo-Arbei-dernes Sag (Artiklen om Bagersvendene i Paris,
Brevene fra en Schwarzwalder Bonde), 1844
erklærede hun sig i den store Afhandling « Politik
og Socialisme» ubetinget for Socialist. Da
Revolutionen i 1848 udbrød, var hun fuldtmoden til at
deltage i den: hun udgav en kort Tid Ugebladet
• La cause du peuple», skrev «Et Ord til
Middelklasserne» og de berømte «Breve til Folket»,
endelig Bulletin’erne for den provisoriske Reg.jering.
I Aarets Løb antog under Indtrykket af de truende
Farer hendes republikanske Socialisme en næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>