Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Den socialpolitiske Ideebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Hugo læste disse Linier for ham af sin
«Journal d’un révolutionnaire de 1830»:
«Republiken, som endnu ikke er moden, men
som vil omfatte hele Europa om et Aarlnindrede,
betyder, at Samfundet er sin egen Souveræn.
Det beskytter sig selv som Borgervæbning,
dømmer sig selv som Jury, styrer sig selv som
Com-mune, regjerer sig selv som Folkerepræsentation.
Kongedømmets fire Lemmer: den staaende Hær,
Domstolene, Bureaukratiet og de Kongevalgte ere
for denne Republik kun fire generende Udvæxter,
som hurtigt ville visne bort og døe.»
«Der er en Sætning for meget,» sagde
La-mennais, «den at Republiken endnu ikke er moden.
De sætter den i Fremtiden, men vi burde have
den, strax.»
Faa Aar senere var Lamennais" Frafald fra
Pavedømmet fuldbyrdet. For at vise at han ikke
brød med Paven af Vantro, men i Kraft af en
ny Forvisning var det, at han gav sit berømte
Manifest Navn af «En Troendes Ord» (1833).
Man har sagt, at siden Bogtrykkerkunstens
Opfindelse liar ingen Bog gjort en saadan Opsigt.
Den udkom i et Par Aar i 100 Oplag, blev
eftertrykket i flere Lande og oversat i næsten alle
Sprog. Det var en i halvt gammeltestamentarisk,
halvt cliristelig Stil holdt Fordøminelsesdom over
Kongemagten i Europa, over Paven og Præsterne,
over dem, der havde hidført Polens Undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
