Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. De Oversete og Glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det litterære Liv er jo saaledes beskaffent,
at af hundrede, der træde ind paa Rendebanen
og begynde Løbet, komme neppe to eller tre til
Maalet. De Andre ligge udmattede langs ad Veien.
Først bukke de Stakler under, hvis Evner
ligefrem ikke sloge til, de fragmentariske Talenter,
der joges ind paa denne Bane af Haabet om Ære
og Held og som løbe i en Taage af lysende
Illusioner, indtil Benene styrte sammen under dem,
og de vaague paa Hospitalet. Saa falde alle de
tidt fortrinligt Begavede, der mangle den særegne
Complication af Evner, som udfordres for at gjøre
sig gjældende i det Samfund, hvori de leve, de,
som ikke formaae at tilpasse sig efter de
omgivende Forhold, end mindre besidde den endnu
større Kraft, at skjære Samfundet til, indtil det
passer for dem, og som beseires af de mere eller
mindre behændige Middelmaadigheder, i hvilke det
store Publicum erkjender Kjød af sit Kjød, Blod
af sit Blod.
Allerede selve Arbeidets Art tilintetgjør
Mange: et Arbeid, som efter sin Natur ikke
kjen-der nogen Søndag; som brænder Nervesystemet op;
som ikke kan drives i Mag, fordi kun det, som
ikke er frembragt i Mag, virker paa den Læsende
med noget af den Sindsbevægelses Kraft, som den
Skrivende følte, og et Arbeid, der som Regel er
et af dem, der lønner sig allerslettest — et
Arbeid af rent aandelig Art, som forfiner og mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
