Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. De Oversete og Glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oplag, endsige Anseelse og Ry, og det skjøndt
han blandt sin Ungdoms Minder havde en
Søndagaften hos Nodier, hvor han og Hugo i lige Grad
vare Dagens Helte. — Der er Regnier-Destourbet,
hvis Roman «Louise», som er tilegnet Janin og
maaskee skylder ham noget, behandler et pinligt
Stof med Aandsoverlegenhed og Finhed. — Der
er Charles Dovalle, som faldt i Duel knn tyve
Aar gammel, men hvis Digtsamling «Le Sylphe»
allerede røbede et Talent, som Victor Hugo med
Varme anerkjendte og som han priste efter Digterens
Død. — Der er Engene Hugo, Victors ældre
tungsindige Broder, hans tro Kammerat og Ven, der
udrustet med en beslægtet om end meget ringere
lyrisk Evne gjorde Romantismens første Felttog
med ved hans Side, men som allerede 1837 døde
i Vanvid. — Der er saa distingueret og adeligt
et Talent som Fontaney’s sporløst glemt. Digteren
var en af Hugos Trofaste, en Tidlang
Legations-secretær i Madrid, en stolt, discret og fin Natur.
I sin Novelle «Adieu» (Revne des deux mondes
1832) har han fortalt et af sit eget Livs
smertefulde, romantiske Eventyr; i George Sand’s Levnet
er den Hjertesorg antydet, der i 1837 voldte hans
Død. — Der er fine, zarte lyriske Begavelser som
Félix Arvers, hvis Navn nu kun knytter sig til
en yndefuld Sonet, eller som Labenski, af hvem
kun en Ode erindres, eller som Ernest Fouinet,
der skrev Sonetten «A deux heurenx» i Marginen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
