Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. De Oversete og Glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den første, jeg vil nævne er Ymbert Galloix,
ikke fordi lian er en Størrelse, men fordi han er
en Type. Han var en fattig Yngling fra Genf,
Søn af en Skolelærer, med en fortrinlig Dannelse
og ualmindelige Evner, som uden Penge nok i
Lommen til blot en Maaneds Underhold reiste fra
sin Fødeby til Paris, draget af Rygtet om
Romantismens Seire, længselsfuld efter at see alle de
Mænd nær ved, for hvem han i Afstand havde
sværmet, og om muligt blive auerkjendt som deres
Ligemand.
Hans første Yeie i Paris gik ud til Arsenalet,
til Charles Nodier, den nye Skoles Patriarch, til
Hugo, dens Høvding, til Sainte-Beuve, dens
Fanebærer. Hugo har beskrevet hans første Besøg;
jeg sammentrænger Skildringen:
«Det var i October 1827, en kold
Morgenstund, at en høi ung Mand traadte ind til mig.
Han havde en hvid, temmelig ny Overfrakke paa
og en gammel Hat. Han talte til mig om Poesi;
han havde en Rulle Papir under Armen. Jeg
bemærkede, at han med en vis Forlegenhed skjulte
sine Fødder under Stolen. Han hostede lidt. —
Næste Dag regnede det i Strømme; den unge
Mand kom igjeu. Han blev tre Timer og talte
yderst oprømt om de engelske Digtere, som lian
kjendte bedre end jeg; han sværmede for Søskolen.
Han hostede meget. Han skjulte bestandig sine
Fødder under Stolen. Tilsidst mærkede jeg, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
