Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. De Oversete og Glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Hvis Nogen skulde spørge, om jeg er
Republikaner, saa svarer jeg frit: Ja jeg er. Men
lad ham hellere spørge Hertugen af Orleans
[Kongen], om han husker den Stemme, der den
9de August, da han red hen at aflægge Ed til
Ex-Kammeret, forfulgte ham med at raabe op i
Ansigtet paa ham: Frihed og Republik! Frihed
og Republik! midt under et bedraget Folks
Jubel-raab. Men naar jeg taler om Republik, saa er
det kun, fordi dette Ord betegner den videst
mulige Uafhængighed, som Association og
Civilisation tilstede. Jeg er Republikaner, fordi jeg
ikke kan være Carai’b. Jeg trænger til en uhja’e
Sum af Frihed, og naar man er stillet som jeg,
saa fattig som jeg, saa forpint af enhver Art
Ulykker som jeg, saa vilde man, selv om man
drømte om den absolute Lighed, selv om man
forlangte en agrarisk Lov, ingen Dadel fortjene
.... Dem, der tinde Bogen plump, vil jeg
svare, at Forfatteren i Virkeligheden ikke reder
Kongens Seng. Men skulde han ikke ligefuldt
staae i Høide med en Tidsalder, hvor man
regjeres af dumme Banquierer og af en Monarch,
hvis Valgsprog er: Gud være lovet, og mine
Butikker med!»
Det behøvei1 ingen lang Forklaring, at en
ung Mand, der skrev saaledes, ingen Carriére
gjorde. Han led Nød, sultede tidt, havde
undertiden ikke Tag over Hovedet, søgte Nattely i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
