Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den politiske Baggrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de større Stater kun Bayern, Baden og TV
urtern-berg, de tidligere Medlemmer af det Napoleonske
Rhinforbund, som holdt disse Løfter og indførte
Constitutioner, Bayern og Baden i Aaret 1818,
Wiirtemberg, hvor undtagelsesvis Kongen var mere
frisindet end Stænderne, i Aaret 1819, medens
Karl August i det lille Sachsen-TVeimar som
Banebryder for politisk Frihed i Tyskland allerede i
Aaret 1816 havde givet en fri Forfatning og
aab-net en parlamentarisk Idy’l.
Dette betød dog kun lidet, da Østerrig efter
Freden som før betegnede et reaktionært Princip,
og Preussen, i hvis Befolkning der dog var mest
politisk Drift, sluttede sig ganske til det
Metter-nichske Grundsyn.
Det preussiske Folk havde imidlertid ikke blot
Ønsket om at opnaa en repræsentativ Forfatning,
det sad inde med en gammel Ret dertil. Det havde
Brev og Segl derpaa. Allerede i et Edikt fra
1810 var af Preussens Gj en opretter Kantsleren
Fyrst Hardenberg en almindelig Folkerepræsentation
bléven stillet i Udsigt. Under Krigen mod
Napoleon var Løftet blevet gjentaget, og endelig var
der i en Forordning af 22 Mai 1815 blevet givet
Folket et formeligt Tilsagn, udtrykkelig Meddelelse
af Kongens Hensigt, uden Tøven at nedsætte en
Kommission til Udarbejdelse af et
Forfatnings-udkast efter konstitutionelle Grundsætninger. Men
alt som det Metternickske System trængte igjennem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
