Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den politiske Baggrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Karlsbader-Beslutningerne bleve fattede:
Provisoriske Undtagelseslove mod Universiteterne,
«Demagogerne» og Pressen. Saaledes opstode Datidens
tyske Censurforhold, svarende til de russiske nu.
Og med Rette kunde Gentz prise Tilstanden som
den største retrograde Bevægelse, der havde fundet
Sted i tredive Aar.
Under Skin af at forfølge et stort revolutionært
Parti, som Regjeringerne vel vidste ikke gaves,
begyndte de en Forfølgelseskrig mod hvad man
dengang kaldte «Liberalismen». De Wette,
Professor ved Berlineruniversitetet, endda i Theologi,
fik sin Afsked, fordi han havde skrevet et privat
Trøstebrev til Sands Moder, hvilket blev opsnappet
og aabnet af Politiet. Selv mod de Mænd, der
repræsenterede den tyske Nationalfølelse fra
Krigstiden af, vendte Reaktionen sig: Jahn blev
arresteret, bragt paa en Fæstning og siden sat under
Politiets Opsigt i en Smaaby, Arndt blev som
«Demagog» indviklet i en Kriminalundersøgelse og
sat ud af Embedsvirksomhed; Görres, der blev
afsat, flygtede over Grænsen.
Censuren strakte sig i Preussen ikke blot til
Blade og Bøger, som tryktes der, men til de
udenlandske. Alle tyske Aviser, der udkom i
England, Frankrig og Holland, forbødes. Hele
store Forlag som f. Ex. Brockhaus’s bleve paa
Grund af et Par enkelte udgivne Hefter
underkastede eu særlig Efter-Censur. Ved alle Uni-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>