- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Det unge Tyskland /
42

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Paavirkning af Byron

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

politiske og- sociale Forhold; ingen af dem var
direkte gaaet ud paa disses Omdannelse. Idealet
svævede enten i Grækenlands dybtblaa Ætlier eller
i Middelalderens katholske Himmel. Nu blev det
resolut draget ned paa Jorden. For de
Drømmendes og Stræbendes Øjne fremtonede det moderne
Ideal, et Ideal, der ikke mere har noget mythisk
Element. Og med en Hast, en Voldsomhed, der
altfor tidt gjorde Prosaformen journalistisk og
Poesien blot lyrisk eller rent fragmentarisk, gik
nu de oppositionelt anlagte Digtere og Skribenter
ud paa at inddrage det moderne Liv og dets
Indhold i Litteraturen. Men da denne Tilegnen og
Inddragen skete under Kampstilling, blev Vid og
Satire mere fremtrædende Magter end nogensinde
tilforn i Tyskland, medens man hvad Trods og
Storm mod det Bestaaende angaaer, syntes at have
gjenoptaget Sturm- und Drang-Tidens Stemninger
og Inspiration. Det var en mægtig Frihedstrang,
som bragte først Heine og Börne til at bryde den
tyske Litteratur en ny Bane, og som dernæst
be-aandede de Skribenter, der fulgte dem, og som fik
det ubestemte Navn «det unge Tyskland».

Et enkelt Fænomen var der imidlertid, som
ofte nævnt, hyppigere unævnt, skjønt udenlandsk
virkede mere forbilledligt end nogen
Fortidspersonlighed i selve det tyske Aandsliv: Lord Byrons
Skikkelse og Livsværk. Hans kunstneriske
Svagheder og Mangler fik man i Tyskland først sent

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 02:23:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/6/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free