Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Den nye Litteraturs Værdi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En, er altsaa saadanne som: Hvor vidt rakte
Forfatterens Blik? Hvor dybt har han formaaet
at se ned i sin Samtid? Hvor ejendommeligt har
han følt Glæde eller Sorg eller Vemod eller Elskov
eller Begejstring eller Menneskeforagt? Vi sige:
Saa stærk en Rædsel og Afsky har Dumhed eller
Uret indgydt ham. Saa bidende, saa vittigt har
han hævnet sig og os paa det ved Dumhed eller
Siethed Foragtelige. — Vi modtage et Indtryk af
Højhed eller Storhed, af Sandhedskjærlighed eller
Skjønhedskjærlighed af de Bedste; vi lide under
Utilstrækkeligheden i Forstand, Følelsesdybde,
Skjønhedssans eller Karakterfasthed hos de Ringere.
Denne Gruppe af Litteratur besidder nu ingen
digteriske Aander af allerførste Rang og kun én
af meget høj Rang: Heine. Meget positivt Stort
har den ikke efterladt. Den virker mest negerende,
befriende, opryddende, udluftende. Den er stærk
ved sin Tvivl og sit Trældomshad, ved sin
Individualisme.
Aldrig har dens Anseelse i Tyskland, særligt
i Nordtyskland, staaet saa lavt som i vore Dage.
De Skribenter, som omkring Aaret 1830
be-kjæmpede alle de Former af Voldsherredømme,
som den Gang føltes trykkende, saa langt den
tyske Tunge taltes, ere i vore Dage ramte af en
Upopularitet, der ikke synes at ville vige
saa-snart. Det er forklarligt. Thi den nulevende
yngre Slægt i Tyskland, der har Rigets Enhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
