Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hørte lian en Frankfurter Kjøbmand tale med
Lidenskab, med Begejstring om Rotlischild eller
det østerrigske Laan «som en Kunstven om et
Rafaelisk Maleri». I 1822 skrev lian: «Min
Modvilje mod Handelsmænd og Jøderne som
saa-danne er steget til den højeste Grad, især
siden jeg nu, da jeg er borte fra Frankfurt, har
set, hvad det egentlig vil sige at nyde sit Liv.»
Börne manglede ingenlunde Blik for store
Handelsforetagenders Nytte og Skjønhed. Hamburgs Børs
og Havn vækker ikke mange Aar derefter hans
levende Beundring. Men
Frankfurter-Handels-mændene og iblandt dem Rotlischild syntes ham
med deres Spekuleren i Statspapirer at staa i
Forbindelse med det, der var ham mest forhadt af
Alt: Tysklands Splittethed og det Metternichske
System. Det vrimler i hans Skrifter af LMfald
mod «de tyske, adelige Jøder, der er Dus med
alle Ministre og fyrstelige Maitresser» og som
derfor lidet bekymre sig om Polakkernes Frihed.
Særligt er Rotlischild ham det Ondes Symbol:
«HviS Jøden Rothschild var Konge og dannede
sig et Ministerium af Vexelmæglere, kunde der
ikke blive regjeret mere nederdrægtigt . . .
Rothschild vil bestaa til den yderste Dag — det vil
sige Kongernes. Hvilken Ultimo! hvor vil det da
knage!» Han gaar saa vidt i sin Forbitrelse paa
ham, at han kalder det en Skjændsel, da
Rothschild i Paris bliver idømt to Dages Fængsel for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
