Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i disse Breve møder man hos ham i Forening
Begejstring for Ideer, Harme over Trællesind og hvas
Satire i de Domme, der fældes. Man lærer her
Börnes oprindelige Væsen at kjende, et
Temperament, for hvilket Udsvævelser saa lidt er en
Fristelse som Drik, en Natur, der lider under
Legemets Svaghed, under den indre Strid, som opstaar,
hvor der findes Mod uden Kraft, Elskov uden
Gjen-kjærlighed, ubestemte Ønsker om Udøvelse af
Stor-daad uden tydeligt Maal. Af og til en Trusel om,
hvad der engang, naar han er modnet til Mand,
skal times den Filister hob, der nu smiler ad ham,
og harmfuld Anelse om tilkommende Ydmygelser,
og stormende Forsæt om Hævn over de Frække,
som ville forhaane ham paa Grund af hans
Afstamning og pine ham, fordi de anse hans
Tilbageholdenhed for Fejghed.*) Tydeligt nok har dette
Ungdomsophold i Berlin for den unge Börne havt
den Betydning at modne hans Følelsesliv, medens
Berøringen med Tidens betydeligste Mænd i det
Herz’ske Hus har bidraget sit til at vække hans
Aandsevner.
*) Briefe des jungen Börne an Henriette Herz 164,
167. „O wenn ich dies bedenke, wie ein Sturm braust
es in meinem Innersten, es möchte die Seele aus ihrem
Wohnhaus stilrzen, und sich den Leib eines Löwen suchen,
dass sie den Frechen begegnen könnte mit Klaue und
Gebiss.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
